Jeg har arbejdet med stort krøllet hår i mere end 20 år, og jeg var heldig nok til at blive født med krøller selv.
Når jeg arbejder med dit hår, fokuserer jeg på stil og form. Krøllet hår kræver bedre forståelse for facon og bevægelighed fra frisøren, og det kræver bedre forståelse af den rigtige hårpleje af dig med krøllet hår.
Curly Girl metoden har sat god fokus på hvor vigtigt den rigtige hårpleje er, specielt for krøllet hår, og jeg bliver stadig jævnligt overrasket over de resultater vi kan opnå med den rigtige cocktail af pleje og styling produkter.
CurlAID betyder ikke at jeg ikke arbejder med glat hår.
Glat hår har også brug for god pleje, og en frisør som forstår sig på form og tekstur.